Kontrakter

Kontrakter

I mange virksomheder er kontrakter noget, der først rigtig får opmærksomhed, når uheldet er ude og uenigheder opstår. Desværre. For det betaler sig at have styr på vilkår og formuleringer – og i sidste ende er det sjovere at bruge tiden på at udvikle samarbejder end på at mundhugges.

Når det gælder kontrakter, står det jer som udgangspunkt helt frit for, hvilke aftaler I indgår med en samarbejdspartner – og ret beset også om I indgår dem mundtligt eller skriftligt. Juridisk er mundtlige aftaler nemlig ligeså bindende som dem på skrift. Problemet er bare, at det er en hel del sværere at bevise noget, der kun er aftalt med et håndtryk, end når det står sort på hvidt i en kontrakt. Og det er værd at huske på, inden I aftaler noget over telefonen, fordi det er ”en samarbejdspartner vi har kendt i mange år”.

Er det mindre aftaler, så sørg som minimum for at få en bekræftelse på aftalen i en e-mail, og gælder det længerevarende aftaler eller aftaler af større økonomisk omfang, anbefaler vi, at der laves en egentlig kontrakt. For selvom kontrakter måske nok ikke er det mest ophidsende i denne verden, kan det blive dyrt at ignorere dem. Og det behøver ikke trække så mange tænder ud at være på den sikre side. Mange brancheorganisationer har nemlig udarbejdet standardkontrakter, som en advokat nemt kan tilpasse jeres behov og belyse, hvilke faldgruber I evt. skal være opmærksomme på.  

Lad vores advokater med speciale i kontrakter hjælpe jer med:

  • Kontraktforhandling
  • Gennemgang af kontrakter
  • Formulering af vilkår
  • Revision af vilkår
Luk
Advokat & Partner
Thomas Bøgild-Jakobsen

Advokat & Partner
Elvir Mesanovic

Advokat & Partner
Camilla Ernst

Sekretær
Mette Ravn