Hvis du køber fast ejendom

Fast ejendom

Uanset om du skal bygge rede for første gang eller står over for dit andet, tredje eller fjerde husprojekt, er køb af fast ejendom en stor beslutning. Det er en investering, der typisk er forbundet med relativt store summer penge og også med en del faldgruber, det betaler sig at få hjælp til at styre udenom.

I Advokatkompagniet har vi stor erfaring med køb af fast ejendom og også andelsboliger og kan rådgive dig i alle købets faser, så du ikke køber katten i sækken eller skriver under på en tvivlsom købsaftale. 

Luk

Hvis du bygger hus eller bygger om

Køb af fast ejendom

Er du førstegangskøber, kan du sikkert nikke genkendende til den nervepirrende følelse, det er at skulle sætte en underskrift på så stor en investering. Og med god grund da en købsaftale på fast ejendom indeholder mange kringlede formuleringer, der nu og her eller over tid kan få økonomisk betydning. Det er derfor en god ide at alliere sig med nogen, der er 100 % inde i sproget, lovgivningen og konsekvenserne.

Vi sørger for, at der er styr på servitutter, skjulte rør, BBR, tilstandsrapport, forsikring og tinglysning af skøde – og for at rådgive og guide dig trygt igennem hele forløbet. Vi rådgiver også gerne om fordele og ulemper ved forskellige finansieringsformer. 

Luk

Nybyg og ombygning

Nybyg og ombygning

Udsigten til at kunne føre drømmehuset ud i livet får mange til at bygge selv eller bygge om. Går du også med de overvejelser, og skal hele eller dele af arbejdet udføres i samarbejde med en entreprenør? Så er det værd at huske, at det er entreprenøren, der laver kontrakten, og at den oftest er i dennes favør, når det eksempelvis gælder overholdelse af aftaler og tidsfrister.

Vi har stor erfaring med at vurdere og forhandle entreprisekontrakter, så der ikke er tvivl om aftalerne. Husk, at mundtlige aftaler ikke er bindende og desuden helt umulige at holde styr på i store projekter. Er skaden sket, og står I midt i en strid om ansvar, hjælper vi også med at forhandle fornuftige løsninger på plads.

Luk
Advokat & Partner
Thomas Bøgild-Jakobsen

Advokat & Partner
Elvir Mesanovic

Advokat & Partner
Simon Eilrich

Advokat
Ebbe Gregers Madsen

Sekretær
Gitte Schack Frederiksen

Sekretær
Helle Friis Bjerge

Find medarbejder
Find kontaktinformation på vores medarbejdere