Hvem tager hensyn til barnets tarv?


I en artikel fra 2014 rejste Information netop det spørgsmål til bl.a Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp, Inger Neufeld fra Red Barnet og til Advokat Helle Holm Thomsen. På visse områder er der sket en udvikling af hensynet til barnets tarv, og med en nylig vundet sag af Advokat Helle Holm Thomsen i Udlændingenævnet sker der igen justering af Udlændingestyrelsens praksis på området.

Artikel af Helle Holm ThomsenSpecialist i udlændingeret.
_________

Hvem tager hensyn til barnets tarv?

I en artikel fra 2014 rejste Information netop det spørgsmål til bl.a Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp, Inger Neufeld fra Red Barnet og til mig.

Artiklen vedrørte særligt Flygtningenævnets behandling af sager om opholdstilladelse. Journalisten spurgte til, hvorvidt der blev henvist til FN’s Børnekonvention i sager om opholdstilladelse, når der var børn involveret. Ikke meget har ændret sig hos Flygtningenævnet siden artiklen blev bragt i 2014, til gengæld er barnets tarv kommet i øget fokus hos Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet i bl.a. sager om inddragelse og opholdstilladelser efter udl. § 9 c.

I en nylig sag om inddragelse af opholdstilladelse af en brasiliansk mor og datters opholdstilladelse blev især hensynet til barnets tarv afgørende i sagen.

Udlændingenævnet omgjorde i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af familiens opholdstilladelse tilbage fra maj 2018. Sagen blev herefter hjemvist til Udlændingestyrelsen, som nu har meddelt familien forlængelse af deres opholdstilladelser. I deres beslutning lagde Udlændingenævnet vægt på, at datteren havde tilbragt ca. 5 år og 6 måneder af sine formative år i Danmark, hvor hun havde haft størstedelen af sin skolegang, og samtidig klaret sig rigtigt godt i skolen. Herudover blev der lagt vægt på, at datteren også havde deltaget aktivt i foreningslivet i Danmark inden for forskellige sportsgrene.

Selve begrundelsen henviser dog ikke stadig ikke direkte til FN’s børnekonvention, men derimod til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privat- og familieliv, som dog også indeholder en hensyntagen til barnets tarv.

Årsagen til det oprindelige afslag fra Udlændingestyrelsen var begrundet i, at de holdt sig til en – efter min opfattelse – alt for firkantet vurdering af reglen, hvor de henviser til en fast praksis om, at det først er når barnet har været 6-7 år i Danmark, har gået i børnehave og startet skole i Danmark, at barnets selvstændige tilknytning kan have en indvirkning på sagen.

Det blev imidlertid argumenteret over for Udlændingenævnet, at en så firkantet regel hverken varetager barnets tarv eller tager fornøden højde for indgrebet i barnets privatliv på tilstrækkelig vis. Dette blev baseret på, at kortere ophold i Danmark end de fornødne 6-7 år også vil kunne give en betydelig tilknytning til Danmark. Alt andet lige vil der være opnået større tilknytning, hvis årene man har tilbragt i Danmark har været skoleår, end hvis det har været fra spædbarnsalderen.  

Det var Udlændingenævnet heldigvis enige i, så der er håb for en mere nuanceret vurdering af barnets tarv fremadrettet.

Advokat Helle Holm Thomsen