Finanslovens betydning for flygtninge i Danmark

Finansloven for 2019 indebærer nye stramninger af flygtninges vilkår i Danmark med øget fokus på inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse.

Finansloven for 2019 indebærer nye stramninger af flygtninges vilkår i Danmark.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at alle flygtninge i Danmark fremadrettet skal meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i stedet for med henblik på varigt ophold.

Ændringen betyder, at der igen i år er afsat ekstra midler til et øget fokus på inddragelse af flygtninges opholdstilladelser. 
Der vil kunne ske inddragelse af opholdstilladelser i forbindelse med, at man søger om forlængelse af sin opholdstilladelse.

Der har tidligere været en række hensyn, så som arbejdsmarkedstilknytning, sprogkundskaber og børns integration i Danmark de såkaldte § 26-hensyn, som man skulle overveje, inden man inddrog en opholdstilladelse. Finanslovsaftalen ligger op til, at disse forhold ikke længere skal indgå med samme vægt som tidligere. Det fremgår, at disse forhold skal indgå med mindst mulig vægt i afvejningen, og det derfor primært skal være spørgsmålet om, det er sikkert for familien at vende tilbage til hjemlandet. Regeringen og Dansk Folkeparti øn- sker, at der skal ske inddragelse, medmindre det med sikkerhed vil være en overtrædelse af Danmarks internationale forpligtelser at inddrage opholdstilladelsen, enten på grund af ens sikkerhed eller på grund af ens privat- eller familieliv.

Dette betyder altså med stor sandsynlighed, at tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv, danskkundskaber og børns tilknytning til Danmark vil blive tillagt mindre betydning ved afgørelsen af, om der kan ske inddragelse af opholdstilladelsen på baggrund af asyl. Faktisk lægges der i aftalen op til, at der først skal lægges vægt på børns tilknytning til Danmark, når barnet er fyldt 8 år.

Det øgede fokus på inddragelse af opholdstilladelser på baggrund af asyl vil formentlig betyde, at Udlændingestyrelsen fremadrettet vil komme til at inddrage flere opholdstilladelser, og det vil ikke længere være begrænset til flygtninge, som har fået asyl på grund af de generelt usikre forhold i deres hjemlande, men det kan også være personer, som har været individuelt forfulgte på grund af f.eks. politiske forhold, men hvor man vurderer, at situationen i hjemlandet har ændret sig.

Hvis du som flygtning bliver indkaldt til samtale hos Udlændingestyrelsen vedrørende forlængelse af din opholdstilladelse, og du frygter, at de vil inddrage din opholdstilladelse, har du ret til at have advokat med til denne samtale. Du har dog ikke ret til gratis advokatbistand hos Udlændingestyrelsen. Derimod vil du have ret til at få beskikket en advokat, hvis Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse. I så fald vil afgørelsen automatisk blive påklaget til Flygtningenævnet, og hvor du har ret til at få en advokat beskikket (gratis advokatbistand). Du kan selv vælge, hvilken advokat du ønsker skal hjælpe dig med din sag.
_________

Advokatkompagniet har et stort asylretsteam, der igennem mange år regelmæssigt har mødt i Flygtningenævnet med asylsager.

Ønsker du hjælp til en sag om inddragelse af din opholdstilladelse, er du meget velkommen til at kontakte os på:
Tlf. 86 12 44 00
E-mail: info@advokatkompagniet.dk

Advokat & Partner
Annette Møller Hannibal

anmh@advokatkompagniet.dk

Advokat & Partner
Helle Holm Thomsen

heht@advokatkompagniet.dk

Advokat
Jesper Lyngby Andersen

jela@advokatkompagniet.dk

Advokat
Vibeke Haahr Antonsen

vha@advokatkompagniet.dk

Nye regler for permanent opholdstilladelse

Folketinget har vedtaget en stramning i adgangen til at få permanent opholdstilladelse i Danmark.

Hvem tager hensyn til barnets tarv?

I en artikel fra 2014 rejste Information netop det spørgsmål til bl.a Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp, Inger Neufeld fra Red Barnet og til Advokat Helle Holm Thomsen. På visse områder er der sket en udvikling af hensynet til barnets tarv, og med en nylig vundet sag af Advokat Helle Holm Thomsen i Udlændingenævnet sker der igen justering af Udlændingestyrelsens praksis på området.

Har Højesteret skabt et hul i loven på udvisningsområdet med tidligere afgørelser?

To principielle afgørelser fra Højesteret i udlændingeretssager har fået vidtrækkende konsekvenser. En ny byretsafgørelse forholder sig til hvorvidt Højesteret har skabt et hul i loven på udvisningsområdet med de tidligere afgørelser, eller om Vestre Landsret eller Anklagemyndigheden har misforstået dommens rækkevidde.