Det er vigtigt at overveje - før det er for sent - hvem der skal arve dig den dag, du ikke er her mere. Det er nemlig ikke bare en god ide, men i mange tilfælde også en nødvendighed at oprette et testamente.

Der kan være mange grunde til at ønske at oprette et testamente. Nogle gør det for at sikre hinanden ved pludseligt dødsfald, andre for at betænke ikke-arveberettigede og andre igen for at undgå splid i familien, når de engang er borte. Vigtige overvejelser kan f.eks. være i forhold til ”dine, mine og vores børn” eller i forbindelse med store gældsposter.

Der kan også være behov for at komme en ægtepagt ned i kuverten med vielsesattesten, hvis formuerne hos de to ægtefæller er meget ulige, og der eksempelvis er børn fra tidligere ægteskaber i forholdet. Uanset hvad din situation er, er det en god ide at tage stilling i tide.

_________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk
+45 86 12 44 00 

At håndtere et dødsbo kan være en ganske omfattende proces. Herunder bliver nogle af de typiske spørgsmål besvaret, men for konkret advokatrådgivning til behandling af dødsbo bør du kontakte os på 86 12 44 00 og spørge efter en af vores specialister i arveretten– herunder hvis du tænker, at det kan være en god idé for at dig at få lavet et testamente!

Derfor anbefaler vi, at du søger rådgivning, så snart du modtager en indkaldelse til skifteretten. Vi kan hjælpe dig med at gennemføre dødsboskiftet, så du kan være der for dig selv og dine nærmeste i en svær tid og samtidig være sikker på, at dødsboet bliver gjort på den mest hensigtsmæssige måde for alle involverede.

1.      Dødsbo - Hvad gør man?

Når der er en, der dør, så har de pårørende opgaven med at få afviklet dødsboet, dvs. få opgjort arven og fordelt den til arvingerne.

Der er både praktiske og økonomiske spørgsmål, som trænger sig på – især hvis afdøde ikke i et testamente har givet instrukser om, hvad der skal ske:

• Hvem skal bestille begravelsen? – og betale?
• Hvem betaler regninger?
• Kan vi få adgang til afdødes penge, så regninger kan betales?
• Hvordan sælger vi afdødes ejendom?
• Hvad gør vi med indboet?
• Hvad skal skifteretten have at vide? – og hvad hjælper skifteretten med?
• Kan vi komme til at betale afdødes gæld?
• …og mange andre spørgsmål

2.     Den første tid efter dødsfaldet

Skifteretten får via bedemanden helt automatisk besked om, at der er sket et dødsfald. Skifteretten vil herefter kontakte den, som bedemanden har skrevet på som boets kontaktperson. Først vil skifterettens medarbejder i en telefonsamtale kort forklare, hvad der skal ske – og hvad der kan ske (der kan f.eks. dukke ukendte arvinger eller ukendt gæld op), I samtalen forsøger skifteretten også  at få afklaret, hvordan afdødes formue så ud og hvordan boet skal skiftes. Her kan du læse om forskellige måder at skifte et dødsbo på.

Dette skal arvinger være særligt opmærksomme på

Før det er afgjort hvordan boet skal skiftes, kan skifteretten ikke ”udlevere boet”, hvilket betyder, at arvingerne ikke må begynde at rydde op, sælge ting osv. Arvingerne må altså ikke begynde at fordele tingene mellem sig før skifteretten har udleveret boet. Man skal som arving her passe godt på, for hvis det viser sig, at boet er insolvent, og man har været i gang med at udtage ting til sig selv, så kan man risikere at komme til at hænge på afdødes gæld!

Man skal dog også som arving, som véd at der er værdier, der ikke er sikret, sørge for at sikre værdierne. Det vil sige hvis man f.eks. ved, at afdøde havde mange penge eller smykker liggende, kan man være nødt til at bringe dem i bankboks. Man skal også være opmærksom på, at indboforsikringer typisk kun dækker f.eks. 3 måneder efter dødsfaldet.

Derfor er det ret vigtigt hurtigt at få afklaret, hvordan boet skal behandles.

Bekendtgørelse af dødsfald

Når det er afklaret, hvordan boet skal behandles, så vil der blive ”indrykket proklama i Statstidende”, hvilket betyder, at der indsættes en annonce i den elektroniske avis www.statstidende.dk, hvor det bekendtgøres, at afdøde er død, hvornår det er sket, og at alle, der mener sig arveberettiget eller har noget til gode hos afdøde, skal kontakte boets kontaktperson inden 8 uger.

3.     Hvem skal betale bedemand?

​Udgangspunktet er, at den, der har bestilt begravelsen, hæfter overfor bedemanden, dvs. er den, som skal betale regningen – men ofte vil bedemanden acceptere at vente med at få sin betaling til boet er udleveret fra skifteretten.

Udgifter til begravelse er noget af det, der skal betales, men hvis det viser sig at afdøde ikke havde nogen penge – så kan den, der har bestilt begravelsen komme til at hænge på regningen selv.

​

4.     Hvilke opgaver er der i et dødsbo?

Der er mange forskellige opgaver, hvis man skal opgøre et dødsbo. Hvor kompliceret det bliver, afhænger bl.a. af, om der er fast ejendom, der skal sælges, og om arvingerne er enige, men også hvordan formuen ser ud. Denne liste er derfor ikke en komplet liste, men eksempler på, hvad der oftest skal gøres:

• Proklama skal indrykkes
• testamente skal gennemgås – og det skal undersøges, hvem der er arvinger – alle skal kontaktes. Hvis man ikke kan finde arvinger, kan det være nødvendigt at kontakte rigsarkivet.
• Der skal evt. holdes møde mellem arvingerne – hvis én arving står for det hele, så skal der laves fuldmagter til alle, og der skal løbende sendes orientering om, hvad man laver som den, der står for boet.
• Lejemål opsiges
• Alle abonnementer skal opsiges
• Alle forsikringer skal opsiges
• Det skal kontrolleres, at der udbetales tilgodehavender fra forudbetalt forsikring og abonnementer
• gæld til afdøde skal indkræves – eller udlignes over arven, hvis det er en arving, som skyldte afdøde penge.
• Værdipapirer skal sælges (helst bedst muligt)
• Det, som afdøde skylder, skal betales (hvis der er penge i boet til det)
• Hvis der er en bil, båd, motorcykel mv. skal det sælges og afmeldes
• Hvis der er hus, sommerhus, lejlighed, andelsbolig, skal det sælges. Dvs. der skal indhentes forskellige tilbud fra ejendomsmæglere, og der skal vælges en – helst den bedste – der skal være korrespondance med mægler og evt. klargøring til fremvisning. Der skal underskrives diverse papirer i forbindelse med salg.
• Afdødes kontante midler skal optælles, registreres og sættes i banken.
• Afdødes indbo skal registreres og måske vurderes – enten fordeles blandt arvingerne eller sælges enten til en opkøber og/eller på auktion – herunder skal det vurderes, om der er særlige genstande, der har værdi.
• Der skal laves åbningsstatus til skifteretten – en opgørelse over hvad afdøde ejede og skyldte på dødsfaldstidspunktet. Denne opgørelse skal også sendes til SKAT.
• Der skal evt. beregnes dødsboskat.
• Der skal laves boopgørelse til skifteretten med endelig opgørelse af arven herunder beregning af boafgift og evt. dødsboskat og fordeling af arven.

5.      Hvor lang tid tager behandlingen af et dødsbo?

Vores erfaring er, at man må regne med, at det mindst tager ½ år fra dødsfaldet til boet er færdigt – meget ofte vil det tage mindst et år. En del af denne tid går med at vente på at skifteretten udleverer dødsboet  (op til 8 uger), proklamafristen udløber (8 uger),  skifteretten og skats godkendelse af boopgørelsen (3 måneder) – dertil kommer f.eks. liggetid når der skal sælges hus.

​

Læs mere om de forskellige former at behandle dødsbo på. 

_________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk
+45 86 12 44 00 

1.  Forskellige måder at behandle et dødsbo og hvad koster det?

1.1     Privat skifte

Langt de fleste dødsboer skiftes privat – det betyder, at arvingerne i enighed står for at få boet afviklet og opgjort. Hvis afdøde kun havde en mindre lejebolig, indbo og kontant indestående i banken, så kan mange selv stå for de opgaver, men hvis det er bare lidt mere komplekst, kan det være en god idé at få hjælp fra en advokat til dødsboet.

Omkostningerne til advokat vil blive betalt af boets midler, dvs. før der beregnes boafgift og ikke direkte af arvingerne.

Det er vores erfaring, at mange ikke tør kontakte en advokat til et privat skifte, fordi de tror, det koster mange hundrede tusind kroner. Det behøver det ikke gøre! Vores vejledende priser er følgende:

Hvis boet er skattepligtigt, dvs. hvis formuen er over 3.070.100 kr. (2022) / 3.033.700 kr. (2021) for enlige og 6.067.400 (2021) /6.140.200 (2022), skal ovenstående priser tillægges mindst 12.500 kr. samt udgift til opgørelse af boskatten hos revisor.

Hvis arvingerne er uenige eller der i øvrigt opstår tvister, så kan prisen blive højere.

1.2     Skifte af dødsbo ved bobestyrer

Dødsboet er et bobestyrerbo, hvis arvingerne ikke kan blive enige, hvis afdøde var insolvent, eller hvis afdøde har truffet bestemmelse i sit testamente om, at boet skal være bobestyrerbo.

Afviklingen af dødsboet vil derfor enten være en bobestyrer valgt af afdøde eller evt. af arvingerne – eller udpeget af skifteretten. En sådan bobestyrer vil altid være en advokat.

Det er de samme opgaver der skal laves som i et privat skiftet bo, men der vil være forskelle bl.a. kan bobestyrer træffe bestemmelse om boets afvikling, og arvingerne kan klage til skifteretten over boets afvikling. Derudover skal der betales en kautionsforsikring af boets midler.

Det er ikke muligt at give et mere konkret overslag over priser på bobestyrerboer, der er det nødvendigt at kontakte os for mere konkrete prisoplysninger.

1.3     Boudlæg og ægtefælleudlæg

Hvis afdødes formue var meget lille, så er der mulighed for at længstlevende kan overtage boet uden et egentligt skifte. Det samme gælder for enlige med meget lille formue, så kan den, der har betalt begravelsen få boet udlagt. I disse sager kan det meget sjældent betale sig at bruge advokat, da man ofte selv vil komme til at betale advokaten.

1.4     Uskiftet bo

Hvis man har mistet sin ægtefælle og man havde børn sammen – eller afdødes børn vil give samtykke til uskiftet bo – så er der mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at man ikke med det samme skal betale arven til børnene. Det skal man først den dag, man vælger at skifte – eller den dag, man selv er død.

Der skal ikke laves almindelig åbningsstatus og boopgørelse – men der skal laves en formueopgørelse til skifteretten som opgør hvad afdøde ejede og skyldte, så skifteretten kan se, om det kan tillades at sidde i uskiftet bo – og så skifteretten, når længstlevende dør, kan se, hvad der var, da førstafdøde døde.

Vi kan hjælpe med at lave formueopgørelsen – og rådgive om uskiftet bo konkret er det rigtige valg eller om det fx af skattemæssige årsager eller pga. formues størrelse bedst kan betales sig at få skiftet med børnene.

Vejledende udgift til vores arbejde i forbindelse med denne rådgivning og udarbejdelse af formueopgørelse er 10-15.000 kr. afhængig af formues størrelse.

​

2.     Skatter og afgifter

2.1     Retsafgift

Der skal betales en retsafgift på 1.500 kr. uanset om boet skiftes privat eller af en bobestyrer.

Overstiger arvebeholdningen 1,5 mio. kr., skal der yderligere betales en afgift på 9.000 kr., således at den samlede retsafgift udgør 10.500 kr.

​

2.2     Boafgift

Som udgangspunkt skal der altid betales boafgift (det, der før hed arveafgift). Ægtefæller skal dog ikke betale afgift. De fleste velgørende foreninger skal heller ikke.

Inden afgift beregnes er der et bundfradrag, som der ikke betales afgift af. Det er 312.500 kr. (2022) og reguleres årligt. Dvs. hvis der er en samlet formue efter fradrag af begravelsesomkostninger og udgifter til boets behandling på fx 400.000 kr. skal der betales afgift af 87.500 kr. 

Børn, børnebørn, forældre, oldebørn, stedbørn og adoptivbørn betaler 15 % i afgift. Andre betaler 15 + 25 % i tillægsboafgift. Se evt. nærmere på Skat.dk om, hvem der betaler afgift. 

2.3     Skat

Boet er skattepligtigt, hvis formuen er over 3.070.100 kr. (2022) / 3.033.700 kr. (2021) for enlige og 6.067.400 (2021) /6.140.200 (2022) for par.

Den dato, hvor formuen beregnes, er den dato som hedder skæringsdagen. Det er den dag, hvor endelig boopgørelse laves.  

At boet er skattepligtigt betyder, at der skal beregnes skat af boets indtægt i tiden fra dødsfaldet til skæringsdagen. Boskatten er "flad” på 50 %. Det betyder, at der kan være skattemæssige fordele for arvingerne i, at der skal betales boskat. Men det er kompliceret og forskelligt fra sag til sag, hvordan tingene bedst tilrettelægges, herunder om man skal overveje generationsskifte i levende live, eller om man f.eks. skal skifte et uskiftet bo.

Det kræver individuel rådgivning – og vi vil ofte inddrage revisor i denne proces, hvilket også er årsagen til at skattepligtige boer, bliver dyrere at behandle end ikke-skattepligtige boer.

 _________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk
+45 86 12 44 00

Vil du undgå splid i familien, er den allerbedste vej at lave et testamente, der klart formidler dine ønsker. Arveloven giver stor mulighed for selv at bestemme, hvem der skal arve dig.

Arveregler med et testamente:
Her kan du frit bestemme, hvem der skal arve dig.

• Du kan sikre din samlever, som kun kan arve dig, hvis du bestemmer det i et testamente
• Du kan sikre din ægtefælle, så hun eller han arver mere end børnene. Dermed kan du sikre, at din ægtefælle kan blive boende i f.eks. fællesbolig uden at skulle betale børnenes arv ud
• Du kan sikre en hensigtsmæssig fordeling mellem fællesbørn og børn fra tidligere forhold
• Du kan bestemme, om dine børn skal have hele arven med det samme, eller om den skal udbetales i rater
• Du kan sikre, at arven efter dig bliver særeje for dine arvinger

Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at ændre dit testamente, hvis det er oprettet før 2008.

Arveregler uden et testamente:

• Er du gift og uden børn, arver din ægtefælle
• Er du gift og har børn, arver både børnene og din ægtefælle – og din ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med jeres fællesbørn
• Lever du i et papirløst forhold uden børn, arver dine forældre og/eller søskende
• Lever du i et papirløst forhold med børn, arver dine børn alt
• Er du enlig og har børn, børnebørn og/eller oldebørn, arver de alt
• Er du enlig uden børn, arver dine forældre og/eller søskende

Vores advokater med speciale i arveret kan hjælpe dig med at formulere et testamente, der passer nøjagtigt til dine ønsker og din situation. Kontakt os, hvis du eller I ønsker hjælp til oprettelse af testamente.

_________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk
+45 86 12 44 00 

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som træder i kraft, hvis du en dag rammes af demens eller anden sygdom, der medfører, at du mister evnen til at træffe dine egne beslutninger og derved ikke længere kan varetage økonomiske og personlige forhold. Med en fremtidsfuldmagt kan du selv vælge en eller flere personer, der bliver dine såkaldte fremtidsfuldmægtige, som vil kunne træffe beslutninger på dine vegne.

Beslutningerne omfattet af en given fremtidsfuldmagt kan variere. Det skyldes, at en fremtidsfuldmagt ikke behøver omfatte både økonomiske og personlige forhold, da det er muligt for fuldmagtsgiveren at formulere en fuldmagt, der kun vedrører enten økonomiske eller personlige forhold. Du kan endda helt selv specificere, hvad der er omfattet af fuldmagten og hvad der ikke er.

Økonomiske forhold kan omfatte adgang til at betale regninger, omlægning af lån i fast ejendom, salg af fast ejendom og ansøgning om offentlige ydelser for fuldmagtsgiveren.

Personlige forhold kan omfatte adgang til at søge om offentlig støtte, bede om aktindsigt i patientjournaler og tilladelse til at afhente medicin.

Hvem kan blive fremtidsfuldmægtig?

For at kunne blive fremtidsfuldmægtig kræves det, at man er fyldt 18 år og samtidig er i stand til at handle fornuftigt. Som fremtidsfuldmægtig er det desuden en betingelse, at man ikke selv er under værgemål eller ikke selv har oprettet en fremtidsfuldmagt som er sat i kraft.

Hvorfor oprette en fremtidsfuldmagt?

Det kan være en god idé at oprette en fremtidsfuldmagt, hvis;

• Du ønsker at gøre livet lettere for dine pårørende, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket mv.
• Du selv vil vælge, hvem der skal varetage dine økonomiske og personlige forhold
• Du ønsker at bestemme, mens du stadig er i stand til det
• Du vil sikre, at der i fremtiden handles ud fra dine interesser
• Du vil undgå at blive umyndiggjort, hvis du ikke længere kan varetage dine økonomiske og personlige forhold
  • Hvis du ikke har fået oprettet en fremtidsfuldmagt, kan dine pårørende ikke lovligt hjælpe dig, og du kan risikere at blive umyndiggjort og komme under værgemål, hvor du ikke selv bestemmer værgen. Din formue vil samtidig kunne anbringes og forvaltes efter reglerne i Værgemålsloven, hvilket kan have økonomiske konsekvenser. Det kan tage ½-1 år for Familieretshuset at behandle en værgemålsansøgning og i mellemtiden kan dine pårørende ikke lovligt hjælpe dig.

Er en fremtidsfuldmagt relevant for mig?

Ja, en fremtidsfuldmagt er relevant for dig, hvis du er nervøs for, hvad der skal ske, hvis du en dag bliver syg eller dement og vil sikre dig, at dine pårørende kan hjælpe dig med f.eks. at betale regninger, sælge dit hus, ansøge om ydelser hos det offentlige, købe tøj til dig, klage over afgørelser, sikre at du får den rette behandling mv. 

Brug for hjælp?

Hos Advokatkompagniet kan vi hjælpe dig med at oprette en fremtidsfuldmagt. Det er vigtigt for os, at du forstår indholdet af fuldmagten, hvorfor vi altid stræber efter at rådgive på en jordnær og afslappet facon, hvor vi samtidig forklarer de juridiske konsekvenser på en letforståelig måde. Derfor holder vi som udgangspunkt altid et møde med dig og laver en fuldmagt tilpasset dine forhold.

Kontakt os allerede i dag, hvis du ønsker at høre mere om fordelene ved en fremtidsfuldmagt, eller hvis du allerede har besluttet dig for at oprette en fremtidsfuldmagt.

_________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk
+45 86 12 44 00