Ingen erstatningsmuligheder ved solouheld
05.11.2020
De mørke efterårs- og vintermåneder betyder øget risiko for glatte veje og dermed øget risiko for trafikuheld. Kommer du til skade ved et solouheld i trafikken, er din udsigt til erstatning dårlig, hvis du ikke har en førerpladsdækning inkluderet i din bilforsikring
Ifølge Vejdirektoratet var næsten en tredjedel af alle trafikuheld i 2019 solouheld – altså uheld hvor der ikke var andre implicerede end føreren af bilen.
Som hovedregel vil du ikke have nogen muligheder for at få erstatning, hvis du kommer til skade i et solouheld, medmindre du har tegnet en tillægsforsikring i form af en førerpladsdækning. Har du tegnet en ulykkesforsikring, vil du dog kunne få dækket eventuelle behandlingsudgifter.
Fordi der ikke er en ansvarlig modpart involveret i ulykken, er der ingen der kan gøres ansvarlig for den skade, du pådrager dig, og dine erstatningsmuligheder vil derfor være ikkeeksisterende. Med en førerpladsdækning vil dine muligheder for erstatning være helt anderledes.
Hvorfor vælge en førerpladsdækning?
Med en førerpladsdækning har du væsentligt bedre erstatningsmuligheder, hvis du skulle komme til skade i forbindelse med et solouheld - hvad end du rammer et autoværn eller ender i grøften pga. glat føre.
Mere specifikt sikrer en førerpladsdækning dig de samme muligheder for erstatning, som hvis der var en ansvarlig modpart involveret i ulykken.
Dine øvrige erstatningsmuligheder med en førerpladsdækning omfatter:
Et eksempel
For at illustrere, hvor stor betydning en førerpladsdækning kan have på dine erstatningsmuligheder ved et solouheld, har vi her sammensat et fiktivt eksempel.
Kasper kører galt i januar 2019
Kasper er en 28-årig murer med en årsløn på 360.000 kr. D. 15. januar 2019 kører han galt i sin bil, som er forsikret med en kaskoforsikring med førerpladsdækning. Kasper kommer til skade i nakken ved ulykken. Skaden giver ham et varigt mén på 55 % og et erhvervsevnetab på 50 %. Han er tilbage på arbejde igen d. 1. oktober 2020, og får d. 3. november 2020 udbetalt sin erstatning. I nedenstående skema, kan du se, hvor meget Kasper får udbetalt i erstatning med en førerpladsdækning kontra hvor meget han ville have fået uden:
|
|
Erstatning med førerpladsdækning |
Erstatning uden førerpladsdækning |
Svie og smerte (Kasper har været sygemeldt i 625 dage á 210 kr. = 131.250 kr. Hans godtgørelse kan ikke overstige 80.000 kr. og reduceres derfor til 80.000 kr.): |
|
80.000 kr. |
0 kr. |
Méngodtgørelse (udgør 55 % af 918.000 kr.) |
|
504.900 kr. |
0 kr. |
Erhvervsevnetab (udgør 50 % af 360.000 kr. x 10. Pristalsreguleret med 2,20 % til 368.000 kr.) |
|
1.840.000 kr. |
0 kr. |
Tabt arbejdsfortjeneste Beløbet udgør forskellen på den løn Kasper ville have fået udbetalt fra sit job som murer kontra de dagpenge og kontanthjælpssatser mv. han har fået udbetalt som følge af sin sygemelding. |
|
|
0 kr. |
Erstatning udbetalt i alt |
|
2.424.900 kr. |
0 kr. |
Kontakt os
Erstatningsretten kan være et kompliceret sagsområde at finde hoved og hale i, og uden den rette bistand kan du risikere at gå glip af penge, som du ellers var berettiget til. Kontakt os i dag, hvis du ønsker rådgivning med din sag.
_________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk
+45 86 12 44 00
eilrich@advokatkompagniet.dk
kikd@advokatkompagniet.dk
jela@advokatkompagniet.dk