Lejeret
Der kan opstå mange uenigheder i et lejer-udlejer-forhold - også selvom det hele i sin tid begyndte godt med håndtryk og smil.
Måske er du ikke enig i beregningen og fastsættelsen af huslejen. Måske beskylder udlejer dig for at misligeholde lejekontrakten og vil ophæve den. Det kan også være, du er ked af den evindelige støj inde fra naboen – eller at naboen har klaget over din adfærd.
Som udgangspunkt har du som lejer krav på en bred lejeretlig beskyttelse, uanset hvad konflikten drejer sig om. Vores advokater med speciale i lejeret rådgiver om og håndterer tvister inden for bl.a.:
- Opsigelse og ophævelse af lejemål
- Fraflytning og istandsættelse
- Betaling af husleje
- Varmeregnskaber
- Problemer med skimmelsvamp
- Lejenedsættelse og lejeforhøjelse
- Vedligeholdelse, modernisering og forbedring
- Tidsbegrænsede lejemål
- Forholdsmæssigt afslag
- Tilbudspligt
Vi fører sager ved både Boligret, Landsret og Højesteret og er kendt for vores kompetence inden for lejeret. Mange års erfaring betyder, at vi har en god fornemmelse for, hvornår vi skal gå efter et forlig, og hvornår vi kan vinde en sag.
Er du udlejer, har vi stor erfaring med sager om tilbudspligt, såfremt du står og skal overdrage en tilbudspligtig ejendom
_________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk
+45 86 12 44 00
Erhvervslejeret
Der er mange glæder ved at eje en eller flere udlejningsejendomme, men træerne vokser som bekendt sjældent ind i himlen. Klager over huslejens størrelse, manglende betaling af husleje, nabostøj og vanrøgt af lejligheden er bare et par eksempler på ting, der hurtigt kan vokse sig så store, at de ikke kan klares med en venlig henstilling.
Ejer du ejendomme, som lejes ud til private og/eller erhverv, ved du sikkert allerede bedre end nogen anden, at forholdet mellem lejer og udlejer ikke altid er en dans på roser. Heller ikke selvom alle aftaler står soleklart i en underskrevet lejekontrakt. Skulle der opstå tvister, kan det godt betale sig at have juridiske eksperter, der kender boligloven ud og ind.
Vores advokater med speciale i lejeret har stor rutine i at håndtere tvister, der har med erhvervslejeretten at gøre, og har igennem årene ført mange sager ved både Boligretten, Landsretten og Højesteret. Takket være den omfattende erfaring har vi en særdeles god fornemmelse for, hvornår vi kan vinde en sag, og hvornår den bedste løsning er at indgå forlig.
_________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk
+45 86 12 44 00