Lovgivningen for familiesammenføring i Danmark tager ikke højde for regnbuefamilierne

Vi modtager i øjeblikket flere henvendelser fra regnbuefamilier, der oplever problemer ved familiesammenføring i Danmark, fordi de er flere personer i et forhold. Derfor mener vi i Advokatkompagniet, at der bør tages stilling til den nuværende lovgivning, så også samtidens regnbuefamilier bliver inkluderet.

I dag behøver den danske familie ikke længere kun at bestå af far, mor og børn. Regnbuefamilien kan nemlig også indebære flere end to forældre og partnere. Men nu presses de af mange juridiske udfordringer. 

Det er også vores oplevelse i Advokatkompagniet. 

Vi modtager jævnligt henvendelser fra polyamorøse par, der ønsker at få deres partnere til Danmark. Men sådan som lovgivningen på udlændingeområdet ser ud lige nu, tages der ikke højde for, at den danske familie har udviklet sig.

 

Den moderne familie

Hvis man i forvejen ikke er bekendt med den polyamorøse familiekonstellation, så betyder det, at man er i et forhold med flere personer på én gang. Man kan f.eks. være tre eller fire personer i et forhold, og man kan også være flere forældre om et barn.

Særligt LGBT+ personer danner familier med flere end to forældre.

Historisk set har den danske kernefamilie primært bestået af far, mor og børn, hvilket forklarer, hvorfor den nuværende lovgivning kun tilgodeser den traditionelle, monogame familiekonstellation.

Men i og med tiderne har ændret sig, bør lovgivningen også afspejle netop dette og tage højde for, at der nu findes flere måder at sammensætte sin familie på.

 

Regnbuefamilien savner rettigheder

Sidste år kom det frem i medierne, at forældre i regnbuefamilier står uden juridisk tilknytning til deres egne børn. Dette skyldes, at man i Danmark kun kan registrere to juridiske forældre til et barn, hvilket ekskluderer visse regnbuefamilier med tre eller fire forældre.

Det betyder, at de forældre, der ikke har juridiske rettigheder – som også kaldes sociale forældre – hverken kan oprette pas til deres barn, få adgang til barnet sygejournaler eller Aula, og de har heller ikke ret til barnets første sygedag. Det skaber altså udfordringer i hverdagen, når barnet skal til læge, tandlæge, skole-hjem-samtaler eller rejse til udlandet.

Men i og med at visse forældre står uden juridisk tilknytning, bliver familieretslige spørgsmål også yderligere kompliceret, når det kommer til arv, statsborgerskab og at give sit efternavn til sit barn.

Det er altså tydeligt, at der kræves juridisk stillingtagen til spørgsmålet om regnbuefamiliens rettigheder.

 

Frigørende eller undertrykkende?

Hidtil har der været mange triste eksempler på, hvordan polygami eller bigami – altså et ægteskab med flere personer – praktiseres, og som fra et vestligt standpunkt er særdeles undertrykkende og derfor ulovligt i Danmark.

Men den nuværende lovgivning er i bund og grund en ærgerlig konsekvens af et politisk ønske om at beskytte personer mod undertrykkelse, men i virkeligheden rammer det også regnbuefamilier og udelukker dem fra at få opholdstilladelse.

Vores opfordring er derfor, at man bør se på den enkeltstående sag, når det kommer til familiesammenføring, for at skelne mellem de familier, der undertrykkes, og de polyamorøse regnbuefamilier, der trives. 

 

Hvordan kan Advokatkompagniet hjælpe?

Hvis du og din familie står i en situation, hvor I er flere partnere, der ønsker at blive familiesammenført til Danmark, så prøv at kontakte os.

Selvom lovgivningen, som den ser ud lige nu, ikke anerkender jer alle som familie – rent juridisk set ­– er det ikke nødvendigvis en umulig opgave at familiesammenføre jer til Danmark alligevel, såfremt én af jer i forholdet har dansk statsborgerskab

_________
Advokatkompagniet
info@advokatkompagniet.dk
+45 86 12 44 00  

Advokat
Jesper Lyngby Andersen

jela@advokatkompagniet.dk